"Sprog spredes frit, de blandes og forvirrer og skyder mod et globalt sprogs uundgåelige skæbne" - Gabriel García Márquez 

I skole Nueva Lengua, med kontorer i Medellín, Cartagena, Ibagué og Bogotá, alle i Colombia, dyrker vi en dyb interesse for at fremhæve den colombianske kulturs rigdom og fremme turismen i forskellige byer. I samme forstand fungerer det spanske sprog som det køretøj, der letter denne forbindelse. Nedenfor præsenterer vi en kort gennemgang af dette sprogs historie og de uformelle udtryk, der kan opstå ved brugen af ​​det. 

Sådan begynder det hele 

Vi har været vidne til de betydelige forandringer, som vores sprog har oplevet siden romaniseringen i det andet århundrede. På det tidspunkt begyndte sprog at blive rene varianter, hvilket gav anledning til romantiske eller nylatinske sprog som portugisisk, galicisk, catalansk, fransk, italiensk, rumænsk og selvfølgelig spansk. 

Spansk, der i øjeblikket er det næstmest talte sprog med omkring 400 millioner mennesker, har sine rødder i latin, der er fremherskende i Romerriget. Efter dette imperiums fald har brugen af ​​spansk oplevet betydelige ændringer i dets grammatik, fonetik, morfologi, syntaks, konfiguration, brug og sociale anerkendelse. Sproglige normer har spillet en afgørende rolle i valget og reguleringen af ​​den passende brug af spansk, som er udvidet, konsolideret og normaliseret i Europa og Latinamerika. 

Korrekt guide sproget: normer og brug 

Bekymringen for at kontrollere sproget har ført til oprettelsen af ​​manualer, guider og bøger, der angiver den "passende" brug af spansk. Ofte har vi en tendens til at tro, at disse regler er de eneste rigtige, og lærer dem for ikke at fremstå ukulturerede. Enheder såsom Royal Spanish Academy (RAE), Association of Academies of the Spanish Language (ASALE), North American Academy of the Spanish Language (ANLE) har samlet de mest almindelige fejl for at fremme en mere passende brug af spansk. 

Disse regler genererer dog kontroverser, da nogle forslag kan være absurde eller dårligt accepteret af dem, der tror, ​​de kender det spanske sprog.

Forslag som at fjerne "H" og "V" eller fjerne nogle accenter har skabt debatter. Ud over disse modifikationer er hensigten at forenkle sproget og give plads til dem, der altid har brugt det uformelt. Selvom sproglige ændringer er diakrone, og sproget udvikler sig over tid, er mange baseret på almindelige talefejl. 

Tag som eksempel ord som "amigovio", "spanglish" og "güisqui", der tidligere var ilde set, men nu accepteret af RAE. På trods af dette er der dem, der ikke deler ændringer, der afviger fra den oprindelige etymologi, og bevæger sig for langt fra det oprindelige ord. 

De andre talere: et sprog, der består 

Ikke alle deler bekymringen om at sige "haiga" eller "haya", "der var" eller "der var", "iendo" eller "gå". Der er grupper af talere, som efter præference opretholder diatopiske sproglige varianter knyttet til deres oprindelsessted, hvad enten de er regionale eller lokale. 

Selvom vi får at vide, hvordan vi skal udtrykke os, og hvornår vi skal bruge visse registre, såsom standard, hverdags- og kulturregistrering, hvem har så ret til at pålægge et ordforråd, der ikke er talerens eget? Hvorfor stræbe efter at "rette" kommunikativ kompetence? Dette pres kan begrænse ytringsfriheden, hvilket fører til tab af kulturel identitet og personlighed. 

Det er afgørende at respektere foredragsholdernes beslutninger, især dem fra landet, analfabeter eller analfabeter. Den manglende beherskelse af spansk indebærer ikke uvidenhed. Andre udtryksformer er gyldige og korrekte, ikke kun for én sammenhæng, men for alle sociale sfærer. Hvilken slags samfund ville vi være, hvis vi dømte eller ikke tillod selvstændig sprogbrug? 

Tjek fly hvad vi har til dig, eller skriv til os på et af vores sociale netværk (@nuevalengua) for mere information om vores Spanskkurser og kulturel fordybelse i Colombia.